Så er det sgu’ da tid til Korpsrådsmødet 2025 – og du skal selvfølgelig med! 🥳
Korpsrådsmødet er ikke bare et møde. Det er Danmarks største spejder-generalforsamling – som varer en hel weekend, hvor alle DDS-spejdergrupper samles på Danmarks mest legendariske hotel - Hotel Legoland.
Forvent en weekend med grin, kurser, møder, vilde debatter, snorkende sengekammerater, intense afstemninger, øl og masser af andre engagerede spejdere. Kort sagt: alt, hvad et hjerte kan begære.
Vi bor jo i verdens mest gavmilde kommune, som giver gruppen et tilskud for at vi tager afsted – så du skal kun hive 415 kr. op af lommen. Det dækker både en herrelækker fredagsmiddag (med kød!) og transporten frem og tilbage til hotellet.
Men du skal skynde dig – tilmeldingen lukker allerede 1. oktober, så hop ind og meld dig til nu, inden pladsen ved buffeten bliver taget af nogen andre.
PS: man kan læse vildt meget mere på dette link